Proton VPN for Business-hjemmeside
Casestudie

Sådan opbygger Parity Technologies et bedre internet med Proton VPN

Sikkerhed er helt afgørende for Parity Technologies. Virksomhedens ingeniører arbejder på noget af den mest følsomme tekniske infrastruktur, den type som virksomheder på sigt vil gå over til, når de skifter til Web3. Det arbejde er flere år foran markedet. Hvis det blev kompromitteret, lækket eller manipuleret, ville konsekvenserne ikke kun være alvorlige for Parity. Det ville også underminere tilliden til hele det økosystem, virksomheden forsøger at opbygge.

Parity Technologies beskytter sin forskning og udvikling, sit globalt spredte team og selve det decentraliserede webs langsigtede troværdighed.

Overblik

Organisationsprofil: Parity Technologies er en virksomhed inden for blockchain-infrastruktur, grundlagt af Dr. Gavin Wood, der var med til at skabe Ethereum. Virksomheden bygger den tekniske infrastruktur, som virksomheder vil migrere til, når de skifter til Web3 – decentraliseret, åben og designet til at give brugerne kontrollen over internettet tilbage.

Branche: Blockchain | Web3-infrastruktur



Problem: Som et globalt spredt team, der arbejder på noget af den mest følsomme tekniske infrastruktur inden for Web3, havde Parity brug for en VPN-udbyder, hvis arkitektur, jurisdiktion og værdier levede op til de samme høje standarder som de systemer, de byggede, og ikke en udbyder, der blot bad dem om at stole på en sort boks.

Resultat: Med Proton VPN fandt Parity en udbyder, hvis open source-kode, schweiziske jurisdiktion og arkitektur uden logning kunne verificeres uafhængigt. For et team, der ikke tager noget på tro, betød det en sikkerhedsløsning, de faktisk kunne have tillid til.

Derfor valgte Parity Technologies Proton

For en virksomhed, der bygger på princippet om, at man ikke skal være nødt til at stole på en central autoritet, skulle en VPN-udbyder gøre sig fortjent til en plads på listen ved at leve op til Paritys mission og tekniske behov.

Gennemsigtig og troværdig

For Parity ligger der noget personligt i at bevæge sig væk fra centraliserede systemer. Det er hele præmissen for det, virksomheden bygger: en verden, hvor man ikke behøver at tage nogens ord for gode varer, fordi teknologien i sig selv er beviset.

“Når vi vurderer et værktøj eller en tjeneste, vi vil bruge internt, spørger vi: Afspejler det, hvordan vi mener, at internettet bør fungere? Hvis vi sendte al vores interne trafik gennem en traditionel VPN-udbyder – en centraliseret tjeneste, der logger din aktivitet, fungerer som en sort boks og bare beder dig om at stole på den – ville vi handle i direkte modstrid med det, vi selv står for,” sagde Vincent Di Giambattista, Chief Information Security Officer.

Parity og Protons oprindelseshistorier har meget til fælles. Begge blev grundlagt af forskere og ingeniører, der mente, at privatliv var en grundlæggende menneskeret. For de IT-ansvarlige hos Parity, der vurderede løsningen, havde dette fællestræk stor betydning.

Høj teknisk ydeevne

Det var vigtigt, at løsningen passede til Paritys mission, men ingeniørerne havde brug for mere end fælles værdier. Latenstid og pålidelighed har betydning, når man udfører krævende teknisk arbejde.

Parity har et globalt spredt team, og virksomhedens angrebsflade strækker sig derfor fra mødelokaler i Berlin og hjemmekontorer i London til kontorfællesskaber på tværs af tidszoner. De skulle sikre, at forbindelsen var privat og sikker, uanset hvor teammedlemmerne arbejdede fra.

“Proton VPN har et omfattende servernetværk. Den globale serverdækning betød, at vi ikke behøvede at gå på kompromis med hverken adgang eller hastighed for teammedlemmer i forskellige regioner. Det er et praktisk krav for os", fortæller Di Giambattista.

Brugervenlighed

Cylerity havde en klar lakmustest: Kunne en person uden dyb teknisk ekspertise administrere brugere og ressourcer uden at svække sikkerheden? Svaret var ja.

Udrulningen gik så problemfrit, at ledelsen knap nok bemærkede den. Da de spurgte IT-teamet, hvornår Proton VPN skulle gå i drift, fandt de ud af, at Proton VPN allerede havde været i drift i to uger.

Appene fungerede på både Mac og Windows. Teammedlemmerne downloadede appen, oprettede forbindelse til dedikerede servere og gik i gang med arbejdet.

Det blev enkelt at onboarde nye medarbejdere: Del et downloadlink, udsted loginoplysninger, og gennemfør opsætningen af MFA. Adgang bevilget.

“Jeg har ikke hørt om en eneste, der har haft problemer med det,” bemærkede Penkowski.

En problemfri implementering betyder, at en virksomhed i vækst kan fokusere på at udvikle sig frem for at bruge tid på fejlfinding.

Schweizisk jurisdiktion og juridisk struktur (del 1)

Blockchain og Web3 er ikke lige velkomne alle steder. Nogle af Paritys aktiviteter berører jurisdiktioner, hvor decentraliseret teknologi er politisk følsom. Teammedlemmer, der arbejder i eller rejser gennem visse regioner, har brug for beskyttelse, der rækker ud over grundlæggende kryptering. Proton har hovedsæde i Genève og er derfor underlagt schweizisk databeskyttelseslovgivning, som hører til blandt verdens stærkeste. Proton er ikke underlagt EU's eller USA's jurisdiktion, og Schweiz er ikke en del af Five Eyes-efterretningsalliancen.

“Kombinationen af Schweiz' særlige juridiske rammer og Protons dokumenterede historik med ikke at kunne udlevere data selv under pres er svær at matche,” sagde Di Giambattista.

Sådan ved Parity, at Proton VPN fungerer

Når IT-chefer vælger infrastruktur til globalt spredte ingeniørteams, gør hele afdelingen sig klar til ugevis med konfiguration, kompatibilitetsproblemer og supportsager fra kolleger, der ikke kan oprette forbindelse.

“Det var ikke sådan, vi oplevede det. Vi var i gang på få minutter uden hardware eller konfiguration på stedet og uden at trække ingeniørressourcer væk fra deres egentlige arbejde. Appene fungerede bare på alle de platforme, vores team bruger. For en gruppe ingeniører med stærke holdninger, der arbejder med flere operativsystemer, er det ikke noget, man tager for givet” fortæller Di Giambattista.

Én person på Di Giambattistas team håndterer det hele fra ét kontrolpanel: tilføjer brugere, justerer adgang, overvåger forbindelser og håndhæver politikker. Og det mål, der betyder mest? Teamet holdt helt op med at lægge mærke til VPN'en.

Proton VPN

Gør som mere end 50.000 organisationer, og sæt privatlivet først.

Kom i gang med Proton VPN for Business i dag.