Sammen fremmer vi privatliv
Ved at vælge og være fortaler for Proton bliver du en del af et fællesskab med millioner af mennesker, der alle er enige om, at privatliv på nettet er værd at kæmpe for.

Bygget af fællesskabet, for fællesskabet
I 2014 lancerede vi Proton med støtte fra crowdfunding. I dag er vores fællesskab fortsat med til at prioritere produktudvikling og vores indsats for privatliv og bidrager samtidig til Protons udvikling.
Deltag i et fællesskab, og hold dig opdateret om relevante nyheder
Din stemme er vigtig i Proton-fællesskabet. Kom i kontakt med vores team, del din feedback, få svar på dine spørgsmål, og deltag i diskussioner med ligesindede.
Men det er ikke det eneste. Når du deler nyheder om privatliv og sikkerhed med andre, hjælper du flere med at opdage Proton og komme i gang med at beskytte deres privatliv.

Din støtte, dine bidrag og din deltagelse er med til at gøre Proton til det, det er i dag.
Vær med til at præge den fremtidige udvikling
Som fællesskabsdrevet virksomhed mener vi, at de bedste produkter udvikles sammen med brugerne. Du kan dele din feedback gennem årlige spørgeundersøgelser, UI/UX-brugertests eller ved at stemme om, hvilke funktioner og produkter vi skal udvikle som de næste.
Oversæt Proton til dit sprog
Vores globale lokaliseringsfællesskab, der består af mere end 2000 frivillige, har gjort privatliv og sikkerhed tilgængeligt for millioner af mennesker verden over. Vær med til at gøre privatliv tilgængeligt i dit land ved at oversætte Protons apps og websteder til dit sprog.
Test nye funktioner og produkter
Vores fællesskabs feedback og fejlrapporter hjælper Proton med at udvikle pålidelige, sikre og brugervenlige produkter, der beskytter dit og hele fællesskabets privatliv. Bidrag til udviklingen af Protons apps ved at blive betatester.
Verificer eller bidrag til vores kode
Alle Proton-apps er open source, hvilket betyder, at alle kan verificere, at de gør det, vi lover, og bidrage til deres udvikling. Det bevarer vores fællesskabs tillid og sikrer de højeste sikkerhedsstandarder for vores brugere. Du kan få adgang til uafhængige sikkerhedsrevisioner, gennemgå vores kode eller bidrage til at forbedre den.
Hjælp med at holde Proton sikker for alle
Proton-fællesskabet har tillid til, at vores tjenester beskytter deres data. Hvis du er sikkerhedsforsker, kan du hjælpe med at identificere, verificere og løse potentielle sårbarheder. Ved at bidrage til vores fejldusør-program kan du hjælpe med at holde Proton sikker samt opnå anerkendelse og modtage belønninger.
Bidrag til Protons mission
Privatliv er et fælles anliggende. Vi nyder alle godt af hinandens privatliv, og vi mister alle noget, når det svækkes. Ved at vælge at beskytte dit privatliv er du allerede med til at skabe et bedre og mere privat internet.
Men der er mange andre måder, du kan bidrage til Proton-fællesskabet og hjælpe med at fremme vores mission.
Fortæl os din historie
Hjælp os med at forstå, hvorfor privatliv betyder noget for dig, og hvordan Proton hjælper dig med at bevare det. Din unikke historie kan inspirere andre til at forstå, hvorfor privatliv og frihed er værd at kæmpe for. Kontakt os på community@proton.me!

Mød Protons første Reddit-moderator
Rafficer er Proton-superbruger og et engageret medlem af fællesskabet. Han har været en vigtig bidragyder til Proton Mails subreddit og har bidraget til udviklingen af kommandolinjeklienten til Proton VPN på Linux. Vi interviewede Rafficer i 2021 om hans bidrag til Proton-fællesskabet.

Mød en af Protons frivillige inden for lokalisering
Ben er en frivillig korrekturlæser i Protons lokaliseringsteam. Selvom Ben har et fuldtidsjob i IT og en familie, finder han tid til at kvalitetssikre oversættelsesforslag, så de er ensartede og lever op til de højeste kvalitetsstandarder. Bens arbejde har hjulpet med til at gøre Proton tilgængelig på fransk for tusindvis af mennesker.

Skab et internet, der respekterer folks privatliv.
Tag kontrol over dine data med Proton Mail, Proton Calendar, Proton Drive og Proton VPN samlet i én Proton-konto.



