Små og mellemstore virksomheder er truet af hackere på en måde, de aldrig har været før. De er det nye foretrukne mål for ransomware-angreb. AI-drevne phishing-svindelnumre og malware-as-a-service gør det kriminelle arbejde lettere end nogensinde. Vores SMB Cybersecurity Report viste, at hackere kom ind hos hver fjerde SMV sidste år, hvilket kostede de fleste af dem mellem 10.000 USD og 100.000 USD.
Den bedste løsning er også den enkleste: Brug en adgangskodeadministrator til virksomheder.
For at gøre stærk cybersikkerhed endnu mere tilgængelig for SMV’er lancerer Proton Pass et pilotprogram for managed service providers. Vi inviterer MSP’er i vores community og derudover til at deltage. Ved at tilslutte dig programmet nu, kan du tilbyde og administrere Proton Pass Professional-abonnementer fra en dedikeret portal i dit eget Proton Pass-kontrolpanel.
Mange organisationer bruger vores Proton Pass-adgangskodeadministrator i deres egen infrastruktur, og nogle IT-virksomheder og MSP’er udruller den for andre virksomheder. Men indtil nu har der ikke eksisteret en mere funktionsrig portal til managed services. Dette program giver dig mulighed for at tilføje Proton Pass til den produktportefølje, du tilbyder dine kunder, samtidig med, at du er med til at forme udviklingen og funktionerne i Proton Pass MSP-produktet.
Hvad er Proton Pass MSP-piloten?
Pilotprogrammet introducerer en dedikeret portal, der giver MSP’er mulighed for at sælge og administrere Pass Professional-abonnementer på tværs af flere kundeorganisationer fra én grænseflade.
Før vi udruller MSP-tjenester i bredere omfang, inviterer vi MSP-virksomheder til at deltage i dette indledende pilotprogram. Vi vil arbejde tæt sammen med dem for at forstå, hvordan de bruger portalen, og hvilke nye funktioner de gerne vil se.
Denne lancering fokuserer på de kernefunktioner, du har brug for som MSP, herunder:
- Klargøring og administration af brugere på tværs af flere organisationer
- Overblik over alle underorganisationer, du administrerer, med tildelte versus brugte licenser pr. kunde og adgang til hver kundes admin-kontrolpanel med ét klik
Det skal du vide om pilotprogrammet
Hvis du er interesseret i at deltage, kan du forvente følgende:
- Når du har taget kontakt med vores salgsteam og konfigureret en aftale, får du adgang til den nye MSP-portal.
- Du abonnerer på dit eget Proton Pass-abonnement, som giver dig mulighed for at oprette og administrere kundeunderorganisationer fra den dedikerede MSP-portal.
- Hver tildeling eller deaktivering af pladser registreres som en begivenhed med tidsstempel.
- Ved udgangen af hver måned kan du eksportere en detaljeret rapport, som du kan bruge til at fakturere dine egne kunder.
- Du modtager også en faktura fra Proton i overensstemmelse med den detaljerede rapport.
Få mere at vide om pilotprogrammet.
Hvorfor samarbejde med Proton Pass som MSP?
Når du leverer tredjepartstjenester til adgangskodeadministration til virksomheder, stoler dine kunder på, at du beskytter hele deres IT-perimeter, som omfatter værdifulde og følsomme forretningsdata. Det betyder, at du skal vælge pålidelige værktøjer, der lever op til høje sikkerhedsstandarder, og ikke blot dem, der tilbyder den rette pris eller fremsætter påstande, du ikke kan verificere.
Sikkerhed, dine kunder kan stole på
Alt, hvad vi siger om Proton Pass’ sikkerhed, underbygges af regelmæssige tredjeparts-sikkerhedsrevisioner, og vores applikationskode er udelukkende open source, så alle kan verificere den. Vores zero-knowledge-arkitektur og end-to-end-kryptering udgør et sikkert fundament for enhver virksomhed.
Læs, hvorfor fintech-virksomheden Elemnta valgte Proton Pass
Effektiv adgangskodeadministration til teams
Proton Pass giver sikker administration af loginoplysninger med politikker, der kan tilpasses, og detaljeret rapportering, hvilket gør det til et ideelt valg for managed service providers. Du kan administrere alle dine kunders organisationer fra én konsol og sikre, at politikker for virksomhedsadgangskoder overholdes, og at strenge sikkerhedsstandarder opfyldes.
Let nok til, at alle kan bruge det
Når du indfører en ny adgangskodeadministrator, kan det være en udfordring at få alle til at tage den i brug. Proton Pass er designet til at fungere for alle, uanset hvor meget de kender til teknologi, eller hvor trygge de er ved den. Virksomheder, der skifter til Proton Pass, siger, at den intuitive grænseflade har ført til mere udbredt anvendelse.
Se, hvordan det franske coworkingfirma Morning udrullede Proton Pass
Et EU-baseret alternativ for digital suverænitet
Mange virksomheder leder efter europæiske alternativer til den amerikanske teknologi, som de har været afhængige af, fordi de har indset, at de ikke reelt har kontrol over deres egne data. Når kunder spørger, hvordan du håndterer dette problem, kan Proton Pass være det enkle svar.
Du kan læse om alle Proton Pass-funktioner og se, hvordan Pass måler sig mod andre adgangskodeadministratorer. Vores salgsteam står også til rådighed, hvis du har spørgsmål om MSP-programmet eller har brug for svar til dine kunder.
Få mere at vide om pilotprogrammet, og hvordan virksomheder kan drage nytte af at indføre en sikker europæisk adgangskodeadministrator til virksomheder.






