Chattråde i Proton Meet
- Læsetid
- 2 min
- Kategori
- Proton Meet
Chattråde gør det muligt at svare direkte på en besked i en chat i Proton Meet. Relaterede svar holdes sammen under den oprindelige besked, så du kan have sidesamtaler og finde vigtige beskeder uden at rode hovedchatten til.
Alle beskeder, herunder chattråde og reaktioner, er end-to-end-krypterede. Der findes ingen chat-historik på serveren, og beskeder forsvinder, når mødet slutter. Selv strukturen i en samtale – hvilke beskeder der er svar, og hvad de svarer på – er fuldt krypteret, så ingen uden for et møde kan se indholdet.
Chattråde er tilgængelige for alle brugere i den nyeste version af Proton Meet, herunder gratisbrugere og gæster.
I denne artikel forklarer vi:
- Sådan svarer du på en besked i en chattråd
- Sådan ser du alle beskeder i en chattråd
- Sådan finder du beskeder og svar
Sådan svarer du på en besked i en chattråd
1. I chatpanelet under et Meet-opkald skal du holde musen over eller trykke på den besked, du vil svare på.
2. Vælg ikonet Svar. Du kan også i stedet reagere på beskeden ved at vælge en emoji.

3. Indtast dit svar i svarfeltet under beskeden, og send det.
Hvis du begynder at skrive et svar og forlader det, gemmes udkastet i tråden, så du kan vende tilbage til det senere. Hvis der kommer flere svar, får du et Nyt svar-mærkat.
Du får ikke besked om tråde, du ikke har deltaget i. Bemærk, at chattråde kun har ét niveau, hvilket betyder, at du kan svare på den oprindelige besked i en tråd, men ikke oprette en ny tråd ud fra et svar.
Sådan ser du alle beskeder i en chattråd
Svar forbliver grupperet under den oprindelige besked, så de holdes organiserede og er lettere at følge.
1. Find den oprindelige besked i chatpanelet.
2. Vælg rullemenuikonet under beskeden, der viser antallet af svar.

Dette udvider chattråden, uden at du mister din plads i hovedchatten. Bemærk, at du ikke får besked om opdateringer og nye svar, medmindre du selv tilføjer et svar til tråden.
Hvis du ruller op i chatten, viser et Nye beskeder-mærkat, hvor mange nye beskeder i hovedchatten du er gået glip af. Svar i tråde tælles ikke med.
Sådan finder du beskeder og svar
Alle beskeder og svar, også dem i chattråde, kan søges under opkaldet. Indtast nøgleord eller sætninger i søgefeltet, og du får en liste over relaterede beskeder og svar.