Det er tydeligere end nogensinde, at for meget af den teknologi, verden er afhængig af, kontrolleres af for få techgiganter, hvoraf de fleste er baseret i USA og Kina.
Lagerplads i skyen, webhosting, e-mail, sociale medier, videoopkald, kommunikationsplatforme og de basale produktivitetsværktøjer, som virksomheder og regeringer bruger hver dag, er blevet essentiel infrastruktur. Den moderne økonomi kan ikke fungere uden dem. Og kontrollen over den infrastruktur giver både udbyderne – og de lande, hvis love de opererer under – en uforholdsmæssig stor magt over alle, der er afhængige af den.
Vi har fulgt denne koncentration i et stykke tid. Vores tidligere forskning viste, at 74% af de børsnoterede europæiske virksomheder er afhængige af amerikansk teknologi, hvilket har bidraget til en bredere debat i Europa om økonomisk sikkerhed, digital suverænitet og geopolitisk risiko.
Nu har vi fundet ud af, at Canada er endnu mere udsat end Europa. Vi undersøgte 220 børsnoterede virksomheder, der tilsammen repræsenterer 70% af den canadiske børs’ samlede markedsværdi, og konstaterede, at 87% er afhængige af amerikanskejet infrastruktur til deres e-mail. Det samme gjaldt 84% af de 100 største kommuner. Vi fandt også, at 14 ud af 14 føderale, provinsielle og territoriale regeringsdomæner er afhængige af amerikansk e-mailinfrastruktur.
For at være helt tydelig: Problemet er ikke, at disse virksomheder er amerikanske. Risikoen opstår, når for meget af den infrastruktur, verden er afhængig af, befinder sig under kontrol og jurisdiktion hos én enkelt regering. I en tid med stigende geopolitiske spændinger og handelsforhandlinger mener vi, at det er vigtigt fuldt ud at forstå de forskellige magtmidler, som ét land bag kulisserne kan have over et andet.
Sådan målte vi Canadas afhængighed af amerikansk teknologi
Vi indsamlede dataene med samme metode som i vores tidligere forskning i Europa. Ved hjælp af offentlige DNS-opslag identificerede vi de mail-exchange-poster (MX), der er knyttet til hver organisations domæne. Disse poster viser, hvilke virksomheder der håndterer en organisations e-mail, enten direkte eller via en e-mailsikkerhedstjeneste.
For Canadas vedkommende kiggede vi på tre dele af økonomien og den offentlige sektor:
Føderale, provinsielle og territoriale regeringer. Vi undersøgte alle 14 føderale, provinsielle og territoriale domæner. Af disse er alle 14 afhængige af Microsoft 365.
Virksomheder. Vi analyserede de 220 virksomheder i S&P/TSX Composite Index, som tilsammen udgør omkring 70% af den canadiske børs’ samlede markedsværdi. Af de gennemgåede virksomheder brugte 161 Microsoft 365 og ni Google Workspace til deres e-mailinfrastruktur.
Kommuner. Canada har mere end 4.000 lokale regeringer, så vi fokuserede på landets 100 største kommuner målt på befolkningstal. Af dem brugte 77 Microsoft, og én brugte Google.
Hvorfor dette betyder noget
Problemet med denne ordning er ret enkelt: Én virksomhed med hovedsæde i ét land, der opererer under ét lands love, varetager e-mailen for et helt G7-lands regeringer.
Amerikansk lovgivning giver det land reel magt. Under CLOUD Act kan amerikanske myndigheder tvinge amerikanske techvirksomheder til at udlevere de data, de har, herunder data, der er lagret uden for USA. Da USA indførte sanktioner mod Den Internationale Straffedomstol, afbrød Microsoft for eksempel domstolens chefanklagers e-mail-konto(nyt vindue) – et træk, som Microsoft først fortalte britiske lovgivere var domstolens egen beslutning, før det erkendte, at det vidnesbyrd var unøjagtigt. Adgang til infrastruktur kan trækkes tilbage på politiske vilkår og stort set natten over.
AWS, Microsoft Azure og Google Cloud betjener anslået 85% af det europæiske skymarked – og når én af dem fejler, får fejlene kaskadeeffekter. Et større AWS-nedbrud i slutningen af 2025 fik apps til at bryde sammen på tværs af brancher; et Azure-nedbrud fulgte ni dage senere(nyt vindue) og lagde Outlook, Teams og adskillige virksomhedstjenester offline i otte timer.
Meget af den e-mailinfrastruktur, som canadiske virksomheder og regeringer bruger, er afhængig af Microsoft, hvilket gør dem sårbare over for den samme slags serviceforstyrrelser.
Disse risici findes dog uanset, hvilket land der har magten. En verden, hvor én regering lovligt kan trænge ind i andre landes centrale kommunikation, er problemet – uanset hvem den regering er, og hvor dens virksomheder har hovedsæde.
Canadierne reagerer allerede
Den afhængighed, vi målte i Canadas offentlige og private sektor, opstår midt i et bredere brud i forholdet mellem Canada og USA, herunder gengældelsestold, der matcher dollar for dollar, og handelsforhandlinger, der brød sammen på en meget offentlig måde.
Denne baggrund former allerede, hvordan canadierne ser deres teknologiske afhængighed. Politicos rapportering(nyt vindue) om Canadas dilemma med digital suverænitet beskriver et land, der finder sin egen vej for at reducere afhængigheden af amerikansk teknologi, og bemærker, at dets mindre økonomi og techindustri med tætte bånd til USA kraftigt begrænser dets forhandlingsmagt. Det afspejler det skifte, vi dokumenterede i Europa i løbet af det seneste år, hvor vores forskning viste, at 73% af européerne mener, at deres samfund er for afhængige af amerikansk teknologi, og at 56% nu siger, at lokal infrastruktur betyder mere for dem end for et år siden.
Canadas position adskiller sig fra Europas på ét vigtigt punkt: De europæiske institutioner er gået fra diagnose til lovgivning, idet Europa-Kommissionens tech-suverænitetspakke bevilger store beløb til lokale alternativer. De canadiske institutioner har ikke annonceret migrationsplaner, og det er ikke vores opgave at kræve det. Proton er en schweizisk virksomhed. Det, vi kan gøre, er at vise, hvad dataene siger, og hvad det betyder for alle, der er afhængige af disse systemer, herunder hvad Europas langsomme, ufuldkomne omstilling afslører om, hvor svære disse skift er i praksis.
Hvad enhver organisation kan gøre ved det
For canadiske virksomheder og institutioner, der vurderer deres egen eksponering, er de første skridt konkrete:
List alle tredjepartsværktøjer, du bruger: Marker, hvilke der har hovedsæde uden for Canada, og hvilke af dem der falder under en fremmed regerings juridiske jurisdiktion.
Identificér, hvad der ville standse din drift: Hvilke værktøjer ville, hvis de blev afbrudt i morgen, stoppe arbejdet? Det hører hjemme i planlægningen af forretningskontinuitet.
Tjek, hvor dine data befinder sig: Hvilket lands love regulerer dem? Hvem kan få adgang til dem, og gennem hvilken juridisk proces?
Test alternativerne: For de fleste kritiske værktøjer findes der canadiske og europæiske alternativer, og nogle tilbyder indbyggede værktøjer, der gør skiftet lettere, f.eks. Protons Easy Switch.
Flyt først tjenesterne med den højeste risiko: En fuld migration tager tid. Start med de systemer, du ikke kan undvære.
Når din virksomheds-e-mail er afhængig af amerikanske techvirksomheder, udsætter du din organisation for strategiske risici, som i sidste ende er uden for din kontrol.
