E-mail, der sætter din sikkerhed først
Vores førsteprioritet er at holde dine data sikre.
Behov for sikker e-mail til arbejdet? Udforsk Proton for Business.
Proton Mail beskyttes af flere lag sikkerhed og er anerkendt af journalister, sikkerhedseksperter og millioner af mennesker over hele verden.
Stærk kryptering til enhver tid
Proton mener, at dine data tilhører dig. Derfor bruger vi end-to-end kryptering og nuladgangskryptering for at sikre, at det kun er dig, der kan læse dine e-mails. Vi kan ikke læse eller give andre adgang til dine e-mails. Og denne kryptering sker automatisk – der kræves ikke særlig software eller tekniske færdigheder.
End-to-end kryptering
Med Proton Mail bliver e-mails altid krypteret, så vi kan aldrig få adgang til dine beskeder. Dine e-mails' indhold krypteres på din enhed, inden de sendes til vores servere, hvilket betyder, at det kun er dig og den påtænkte modtager, der kan dekryptere dem.
Du kan også bruge vores funktion med adgangskodebeskyttede e-mails til hurtigt at sende end-to-end krypterede e-mails til en hvilken som helst e-mailadresse, ikke kun Proton Mail-konti.
Proton Sentinel
Proton Sentinel er vores mest avancerede kontosikkerhedssystem, der går længere end Protons yderst sikre standardbeskyttelse.
Konti, der er tilmeldt Sentinel-programmet, overvåges døgnet rundt af vores trusselsregistreringsplatform og teams af sikkerhedsanalytikere, som er specialister i at opdage infiltrations- og overtagelsesforsøg.
Ved at kombinere AI med menneskelig ekspertise sikrer Proton Sentinel for personer, der er i større risiko for at blive udsat for et angreb, et sikkerhedsniveau, som er højere end det, der er muligt udelukkende med automatiserede systemer.
Adgangskodebeskyttede e-mails
Den nemmeste måde at sende end-to-end krypterede e-mails på er, hvis både afsender og modtager bruger Proton Mail. Du kan imidlertid bruge vores funktion med adgangskodebeskyttede e-mails til at sende sikre e-mails til personer, der ikke bruger Proton Mail.
Bare vælg en adgangskode i skrivevinduet, før du klikker på Send, så bliver din e-mail utilgængelig for både Proton og din modtagers mailudbyder.
2FA med hardwaresikkerhedsnøgler
Hold din Proton-konto sikker. Du kan bruge hardwaresikkerhedsnøgler til at bekræfte din identitet via tofaktorgodkendelse (2FA). Vi understøtter YubiKey og andre U2F/FIDO2-kompatible nøgler. Fordi sikkerhedsnøglerne er fysiske, er det en af de bedste måder at beskytte din konto på, da onlineangribere ikke kan få fat i dem. Du behøver heller ikke række ud efter din telefon for at åbne en godkenderapp.
Forbedret trackingbeskyttelse
Dine e-mails tilhører dig, og derfor lader Proton Mail dig læse dem uden at lade annoncører holde øje med dig, opbygge en profil af dig eller levere reklamer til dig baseret på din mailaktivitet. Vores webapp blokerer automatisk trackingpixels og skjuler din IP-adresse, så du kan læse dine e-mails uden at afsløre nogen personlige oplysninger.
Nuladgangskryptering
Proton Mails nuladgangsarkitektur betyder, at vi aldrig kan få adgang til dine e-mails. E-mails fra andre tjenesteudbydere krypteres omgående på vores servere ved hjælp af din offentlige nøgle, hvilket betyder, at vi ikke har teknisk mulighed for at dekryptere dine beskeder.
Derfor kan vi ikke videregive dine e-mails til andre.
Open source og uafhængigt gennemgået for transparens
Vi er grundlagt af videnskabsfolk, og vi tror på, at transparens og fagfællebedømmelser fører til bedre sikkerhed for vores community. Alle vores apps er open source, så alle kan bruge og forbedre dem. De er også blevet gennemgået systematisk, så alle kan stole på dem.
Open source
Alle apps, som du bruger til at få adgang til din Proton Mail-indbakke, er tilgængelige for inspektion. Ved at gøre vores kode tilgængelig for offentligheden bliver sikkerheden for vores apps bedre, fordi vi kan udnytte det globale sikkerhedscommunity til at søge efter sårbarheder.
Gennemgået
Al Proton Mail-kode er blevet gennemgået systematisk af uafhængige tredjepartssikkerhedseksperter. Resultaterne af disse gennemgange er offentligt tilgængelige på vores websted.
Sikkerhed på hardwareniveau
Vi har foretaget store investeringer i at eje og kontrollere vores egen serverhardware på flere forskellige adresser i Schweiz, så dine data aldrig kommer ud i skyen. Vores datacentre er placeret på meget sikre steder, der kræver biometrisk adgang. Dette giver et ekstra lag sikkerhed ved at sikre, at dine krypterede e-mails ikke er let tilgængelige for tredjeparter. På systemniveau anvender vores servere fuldt krypterede harddiske med mange forskellige adgangskodelag, så datasikkerheden bevares, selvom nogen får fat på vores hardware.
Indbygget PGP-support
Proton Mail-brugere er mere sikre, når de kan bruge end-to-end kryptering til at kommunikere med alle, ikke blot andre Proton Mail-brugere. Derfor tilbyder vi PGP-support, som automatisk krypterer beskeder ved hjælp af din modtagers offentlige nøgle. Faktisk kan du bruge Proton Mail til at erstatte din nuværende PGP-klient.
Key Transparency
Proton Mail leverer en problemfri e-mailoplevelse, til dels fordi vi administrerer krypteringsnøgler bag kulisserne. Med Key Transparency kontrollerer Proton automatisk dine kontakters offentlige nøgler, så du kan være sikker på, at du sender e-mails til de rigtige mennesker. Det beskytter dig mod man-in-the-middle angreb og betyder, at du ikke er nødt til blindt at stole på, at Proton bruger de korrekte nøgler.
Unikke forsvar mod angreb
Mennesker er det svageste link i ethvert sikkerhedssystem, og derfor har vi tilføjet adskillige forsvarslag for at forhindre social engineering-angreb og menneskelige fejl. Det bedste af det hele er, at disse funktioner ikke kræver nogen ekstra trin. Din indbakke er sikret som standard.
Bedre sikkerhed gennem privatliv
Bedre privatliv fører ofte til bedre sikkerhed. Proton Mail tilbyder begge dele, så du får politikker og værktøjer til at tage kontrollen over de oplysninger om dig, som er tilgængelige online.
Hjemmehørende i Schweiz
Proton Mail er hjemmehørende i Schweiz, hvilket betyder, at alle brugerdata er beskyttet af nogle af verdens strengeste privatlivslove.
Schweiz er politisk neutral og er ikke involveret i nogen udenlandske overvågningsnetværk, som deler efterretninger. Grundet den kryptering, vi bruger, har vi ikke adgang til din indbakke, og vi reagerer kun på officielle anmodninger fra schweiziske myndigheder, som er underlagt strenge schweiziske privatlivslove.
Onion-adresse
Proton Mail tilbyder krypteret e-mail via Tor gennem vores onion-websted (kræver Tor-browseren).
Hvis der oprettes forbindelse til Proton Mail via Tor, er det med til at forhindre enhver, der overvåger dit netværk, i at vide, at du bruger Proton Mail, og det giver adgang til din krypterede e-mail-konto, selvom Proton Mail blokeres af myndighederne.
Alternativ routing
Nogle gange forsøger myndighederne at tvinge deres borgere til at bruge mindre sikre typer kommunikation ved at blokere adgang til krypterede tjenester.
Alternativ routing er en anden af vores anti-censurfunktioner, der er med til at sikre, at du altid kan få adgang til din e-mail. Hvis din forbindelse blokeres, vil Proton Mail-apps automatisk søge alternative stier for at oprette forbindelse til vores servere.
Bygget af og for vores fællesskab
Takket være vores brugerfokuserede forretningsmodel kan Proton arbejde sammen om at skabe produkter, der sætter privatliv og sikkerhed først. Dette afspejles i de mange måder, vi deltager i sikkerhedscommunity'et på.
OpenPGP.js
Vi vedligeholder verdens mest anvendte open source OpenPGP-bibliotek i JavaScript.
GopenPGP
Vi har udviklet og vedligeholder et brugervenligt wrapper-bibliotek skrevet i Go samt en forgrening af det oprindelige golang crypto-bibliotek.
Fejldusør
Fordi vores kode er open source, har Proton-community'et stor gavn af sikkerhedsforskere rundt om i verden, der deltager i vores fejldusør-program.