Australiere kan snart få mulighed for at slå algoritmer på sociale medier fra og kun se opslag fra konti, de følger.

Australien planlægger at indføre nye love om onlinesikkerhed, der ville give brugere af sociale medier på 16 år og derover mulighed for at slå algoritmedrevne feeds fra under initiativet ”My Feed, My Way(nyt vindue)”, mens platformene samtidig pålægges en digital omsorgspligt for bedre at beskytte børn mod skadeligt indhold.

De foreslåede love ville give eSafety Commissioner (Australiens online-sikkerhedsmyndighed) stærkere håndhævelsesbeføjelser og udsætte virksomheder for bøder på over A$100 mio. for manglende overholdelse, selvom lovgivningen forventes at møde politisk debat, før den vedtages i parlamentet. Kommunikationsminister Anika Wells kaldte det ”et globalt opgør med big tech(nyt vindue)”.

Loven rejser et spørgsmål, som enhver internetbruger lever med: Hvad er en algoritme på sociale medier, og hvorfor er det vigtigt at have kontrol over den?

Hvad er en algoritme på sociale medier?

En algoritme på sociale medier er det system, en platform bruger til at beslutte, hvilke opslag, videoer, reklamer eller anbefalinger den viser dig, og i hvilken rækkefølge.

I stedet for kun at vise de nyeste opslag fra konti, du følger, kan algoritmen rangere indhold baseret på ting som, hvad du klikker på, ser, kan lide, deler, søger efter eller bruger tid på at se. Dens mål er som regel at forudsige, hvad der vil holde dig på platformen.

Tidlige feeds på sociale medier var langt enklere end i dag. De var mest kronologiske og baserede på personer, du bevidst havde forbundet dig med, såsom venner, sider eller konti, du fulgte. Hvis nogen lagde noget op for nylig, dukkede det op i toppen, mens ældre opslag blev skubbet ned. I dag bruger alle store platforme, herunder Instagram, TikTok(nyt vindue), YouTube(nyt vindue), Facebook og X, en anbefalingsalgoritme.

Hvordan fungerer algoritmer på sociale medier?

Algoritmer på sociale medier fungerer ved hele tiden at forudsige, hvad du med størst sandsynlighed engagerer dig i. Platforme holder deres rangeringssystemer hemmelige, men mekanikken er den samme i hele branchen. Mulige opslag gives point på baggrund af signaler som popularitet, engagementets hastighed og din historik med en skaber. Maskinlæringsmodeller forudsiger, hvor sandsynligt det er, at du kan lide, deler eller ser noget til sidste. Det indhold med flest point fylder dit feed. Din reaktion bliver træningsdata, så morgendagens feed i princippet justeres efter gårsdagens adfærd.

Målet for en platform på sociale medier er at holde dig engageret. Den forretningsmodel er også kommet under stigende juridisk kritik: I 2026 accepterede Meta et forlig på 18 milliarder dollars på baggrund af påstande om, at Facebook og Instagram var designet til at gøre børn og unge afhængige, uden at erkende nogen skyld.

Indhold, der udløser vrede, misundelse eller angst, genererer generelt mere engagement og bliver derfor forstærket. For at finde ud af, hvilket indhold der med størst sandsynlighed engagerer den enkelte, indsamler platforme enorme mængder persondata.

Hvad ville Australiens lov om sociale medier ændre?

At slå algoritmen fra ville betyde at se et enklere feed, der hovedsageligt består af indhold fra personer og grupper, du bevidst har valgt at følge. Australiens lov om sociale medier ville:

  • Give personer over 16 mulighed for at fravælge algoritmedrevne feeds. Platforme skal underrette alle og bede dem vælge et standardfeed.
  • Kræve, at onlinetjenester, herunder spil, apps og AI-chatbots, beskytter børn under 18 år mod specifikke skader, herunder pornografi, indhold, der fremmer spiseforstyrrelser, kvindeundertrykkende indhold, glorificering af kriminalitet og indhold, der forårsager alvorligt psykisk stress.
  • Give eSafety Commissioner beføjelse til at udstede fjernelsespåbud, herunder for ”nudify”(nyt vindue)-apps, der bruges til at skabe intime billeder uden samtykke (deepfakes).
  • Pålægge bøder på over A$100 mio. for manglende overholdelse.

Australien følger i fodsporene på EU’s Digital Services Act, som kræver, at de største platforme tilbyder brugere en anbefalingsmulighed, der ikke er baseret på profilering. Udrulningen har dog ikke altid været problemfri, og tilsynsmyndigheder mener, at nogle platforme har gjort det unødigt svært at fravælge.

Lovforslaget bygger også videre på Australiens verdenshistorisk første forbud mod sociale medier for under 16-årige, som trådte i kraft i december 2025. Lignende tiltag forfølges nu i Frankrig, Storbritannien og New Zealand(nyt vindue).

Om Australiens nye tilgang til algoritmer på sociale medier vil få en lignende indflydelse, bliver man nødt til at vente og se, men hvis lovgivningen bliver vedtaget, vil andre regeringer sandsynligvis følge nøje med. ”Det handler ikke om at give staten kontrol, det handler om at give folk kontrol”, sagde premierminister Anthony Albanese.

Sådan tager du kontrollen over dit feed på sociale medier tilbage

Du behøver ikke vente på ny lovgivning for at få lidt kontrol over, hvad der vises i dit feed. De fleste store platforme tilbyder allerede et par måder at reducere algoritmedrevne anbefalinger på, selvom de ikke helt kan elimineres:

Brug Følger eller kronologiske feeds, hvor det er muligt. Instagram, Facebook, X og andre platforme tilbyder visninger, der prioriterer konti, du allerede følger, frem for anbefalede opslag.

Deaktiver eller begræns personalisering. Tjek dine privatlivs-, reklame- og anbefalingsindstillinger for muligheder for at reducere personaliseret indhold, målrettede reklamer eller aktivitetsbaserede anbefalinger.

Fortæl algoritmen, hvad du ikke vil se. Brug funktioner som ”Ikke interesseret”, ”Vis færre opslag som dette” eller ”Skjul” i stedet for blot at scrolle forbi uønsket indhold.

Vær selektiv med, hvad du engagerer dig i. At se, kunne lide, kommentere på eller se et opslag flere gange kan signalere, at du vil have mere af den slags indhold, selv når du engagerer dig, fordi det gør dig vred.

Stop med at følge, skjul og blokér aktivt. At kuratere de konti, du følger, kan gøre feeds med kun fulgte konti langt mere nyttige og reducere din eksponering for indhold, du aldrig har bedt om at se.

Deaktiver automatisk afspilning og unødvendige notifikationer. Disse funktioner er designet til at trække dig tilbage til appen og holde indholdet flydende med så lidt friktion som muligt.

Brug webversionen eller alternative klienter, når det er muligt. Nogle grænseflader gør det lettere at undgå anbefalingstunge funktioner som Shorts, Reels eller ”Til dig”-feeds.

Udforsk europæiske alternativer til sociale medier, der er designet med mere brugerkontrol og privatliv for øje i stedet for profileringbaserede feeds.

Algorithmisk kontrol begynder med privatliv

Australiens forslag tager fat på én del af et langt større problem. Algoritmedrevne feeds er stærke, fordi platforme ved så meget om de mennesker, der bruger dem. At give brugere kontrol over, hvad der vises i deres feed, er et meningsfuldt skridt, men reel digital autonomi betyder også at have kontrol over de data, der i første omgang bruges til at profilere dem.

Hos Proton mener vi, at folk skal kunne bruge internettet uden at give afkald på deres privatliv, hvad enten det betyder at vælge, hvad der vises i deres feed, eller vælge tjenester, der ikke bygger deres forretning på at spore dem.