Proton Mail
Proton Mail
4.5+
Proton Mail-hjemmeside

Proton Mail - Privatlivspolitik

Sidst ændret: 14. september 2026

Denne underpolitik er en integreret del af Protons privatlivspolitik. Den beskriver i detaljer de databehandlingsaktiviteter, der specifikt er knyttet til oprettelsen af og aktiviteten på din Proton-konto, når du bruger Proton Mail.

Kontoaktivitet: På grund af begrænsninger i SMTP-protokollen har vi adgang til følgende e-mailmetadata: afsenderens og modtagerens e-mailadresser, den IP-adresse, indgående beskeder kommer fra, vedhæftningens navn, beskedens emne samt beskedens sende- og modtagelsestidspunkter. Vi har IKKE adgang til krypteret beskedindhold, men ukrypterede beskeder, der sendes fra eksterne udbydere til din konto, eller fra Proton Mail til eksterne ukrypterede e-mailtjenester, scannes for spam og virus for at varetage den legitime interesse i at beskytte vores tjenesters og brugeres integritet. Sådanne indgående beskeder scannes for spam i hukommelsen og krypteres og skrives derefter til disken. Vi har ikke den tekniske mulighed for at scanne beskedernes indhold, efter de er blevet krypteret. Vi har også adgang til følgende registreringer af kontoaktivitet: antal sendte beskeder, mængden af anvendt lagerplads, det samlede antal beskeder og tidspunktet for seneste login. Brugerdata anvendes aldrig til reklameformål.

Easy Switch med "Log ind med Google": Når du bruger vores Easy Switch-værktøj til at importere dine data fra Google og godkender via indstillingen "Log ind med Google", sker Easy Switch' behandling af oplysninger, der modtages fra Google-API'er, i overensstemmelse med Google API Services User Data Policy, herunder kravene om begrænset anvendelse.

Easy Switch med "Forbind Gmail": Med Easy Switch kan du også forbinde en eksisterende Gmail-konto, så Gmail-beskeder fortsat vises direkte i Proton Mail, og så du kan sende e-mails fra din Gmail-konto via Proton Mail. Dette er anderledes end en engangsimport: Når du forbinder din Gmail-konto, importeres dine eksisterende Gmail-e-mails, hvis du vælger det, og nye e-mails, der efterfølgende ankommer til Gmail-kontoen, fortsætter med automatisk at blive videresendt til din Proton Mail-indbakke, så længe forbindelsen forbliver aktiv.

Hvis du forbinder din Gmail-konto, giver det Google ingen adgang til din Proton Mail-indbakke. Hvis både du og en korrespondent bruger Proton Mail, bliver de beskeder, der udveksles mellem disse adresser, end-to-end krypteret og leveres internt via Protons servere uden at være synlige for tredjeparter. Beskeder, der sendes til forbundne adresser uden for Proton, passerer ukrypteret gennem Gmails servere, og indholdet er derfor synligt for Google.

Du kan til enhver tid afbryde din Gmail-konto fra Proton Mail i dine Easy Switch-indstillinger. Når forbindelsen er afbrudt, modtager Proton ikke længere nye beskeder fra den konto.

Easy Switch med kombination af brugernavn og adgangskode: Når De bruger vores Easy Switch-værktøj til at importere Deres e-mails fra en anden tjenesteudbyder, bliver legitimationsoplysningerne til den e-mail-konto, hvorfra importen udføres, lagret af os i den begrænsede varighed, importen varer. Når importen er udført, slettes disse legitimationsoplysninger fuldstændigt fra vores systemer.

Datasikkerhed: Servere, der bruges i forbindelse med Proton Mail-tjenesten, ejes og drives fuldt ud af Proton eller vores datterselskaber. Adgang til infrastrukturen og servere, der bruges af Proton Mail, er strengt kontrolleret: kun medarbejdere hos Proton har fysisk eller anden adgang til serverne. Data lagres altid i krypteret format på vores servere, som udelukkende er placeret i Schweiz, Tyskland eller Norge, under beskyttelse af nogle af verdens stærkeste love om beskyttelse af privatlivets fred. Offline sikkerhedskopier, som kan blive lagret periodisk, er også krypterede. Vi kan ikke dekryptere noget brugerkrypteret indhold hverken på produktionsserverne eller i sikkerhedskopierne. Sikkerhedskopier opbevares i op til 30 dage. Hvis De bruger hide-my-email-aliasser leveret af SimpleLogin eller Proton Pass, hostes noget af denne funktionalitet på europæiske skyservere kontraheret gennem Protons datterselskab SimpleLogin SAS, og ikke på infrastruktur, der er fuldt ejet af Proton. Hide-my-email-aliasser videresender kun e-mails og lagrer ikke nogen e-mails.

Gennemsigtighedsrapport: Oplysninger om anmodninger fra retshåndhævende myndigheder kan findes i Proton Mail-gennemsigtighedsrapporten.